EN GRÆSENKEMANDS TANKER PÅ 36 ÅRS BRYLLUPSDAG.
En bryllupsdag - en mærkedag,
en dejlig sag, med lækker ”smag”.
Erindrings-krydderi – måske,
når de forgangne år man se.
Lidt op - lidt ned,
men givetvis med kærlighed,
som stærkt og sikkert fundament
og pirrende incitament.
Græsenkemand - ak ja - og dog,
for SE, så får man nemlig lov,
at se de 36 år,
fra nye vinkler, som man får –
smidt ind - fornyet gennemsyn,
og konklusionen - som et lyn.
Langt mer` end før og nogen sinde,
”For fanden” - hvor jeg elsker hende.
I ANLEDNING AF SCT. VALENTIN TIL KVINDERNE I MIT LIV.
1. 3.
At vær´ alene mand i dag, Men har man ikke en ved hånden,
er sådan set en ked`lig sag, da må hun skabes ud i ”ånden”.
helt som, når det er rigtig tåget, Det gør jeg nemt, det må man si`,
man ser så lidt – man mangler noget. helt uden brug af fantasi.
2. 4.
Man famler bare rundt i blinde, En svigerdatter der er sød,
og håber på at man kan finde, en dejlig kone, varm og blød.
”DE VISES STEN”, lidt sjov og skæg, En pragtfuld datter – hvilken ”svir”,
måske et helt ”Columbusæg”. to børnebørn der` skønne pi`r.
3. 5.
Men dog! det ligger mig på sinde. Alene-mand jeg er ej mèr` ,
Det jeg søger for at finde, dem alle fem, jeg klart nu ser.
det ved jeg allerinderst inde, Og si`r med stort og smørret grin:
det er jo kort og godt en KVINDE. ”jeg elsker dig Sankt Valentin”.
Klaus Wichmann-Hansen
